Hjem
Prisliste
Betingelser & forsendelse    

GODE RÅD OM LYS Hjem : GODE RÅD OM LYS :

Hold øje med lysene, placer dem i rigtige holdere eller lysestager, og sørg for at stille dem i sikker afstand fra brandbare materialer.

10 Gode lys råd

Gå aldrig fra tændte lys. Alle lys skal anbringes i lysestager eller holdere. Disse skal være lavet af materialer, der ikke kan brænde.

Vægen må kun være 1 cm lang, det hindrer af lyset blafrer og oser.

Stil ikke lysene i træk, så vil de brænde skævt, løbe og ose.

Tændte lys skal som hovedregel stå mindst 10 centimeter fra hinanden.

Ved metal lys er det vigtigt at renholde vægeskålen for metalrester, det vil reducere at det soder.

Skal du slukke et lys, der brænder voldsomt, skal du kvæle ilden med et brandtæppe eller et vådt klæde. Forsøg ikke at slukke lyset ved at hælde vand på, da det kan få lys massen til at eksplodere. Det får i hvert fald lyset til at flamme yderligere op.

Ved slukning undgås sodning, hvis flammen kvæles i den smeltede stearin, eller brug en rigtig lyse slukker.

Gele lys er meget varme efter slukningen - stil dem derfor uden for børns rækkevidde.

Fjern blomsterkranse, når lysene er brændt halvt ned.

Forskellige typer lys

Fyrfadslys kan overtænde, dvs. at hele overfladen brænder med en konstant flamme på 5-15 cm, hvilket kan ske hvis de står for tæt sammen, eller hvis de står i lysestager, der er lukkede for oven.

Gelelys er lavet af en slags stivnet olie, der ofte er hældt i glas med pynt i bunden. Pynten kan flyde op, når geleen er tændt og fungere som ekstra væge. Hold børn væk fra gelelys, så de ikke får lyst til at få fat i pynten i lyset og brænder sig.

Figurlys og kuglelys er meget følsomme overfor træk. Hvis stearinen begynder at løbe ud på for eksempel en dug, og vægen følger med, vil der være risiko for, at lysmassen brænder videre og antænder omgivelserne.

Selvslukkende lys slukker, når de når en højde af 1 cm for små lys og 2 cm for andre lys. Der er dog altid en risiko for, at de ikke slukker af sig selv, så man skal stadig holde øje med at lys kransene ikke brænder.

Hvis der er kommet stearin eller paraffin på tøj:

Læg det plettede i køleskabet eller læg et køleelement på, så pletten bliver så stiv at den kan skrabes af. Det sidste fjernes ved, at pletten indsmøres i opvaskemiddel, hvorefter tøjet/dugen lægges i en plastpose 5-6 timer. Slut med vask ved den temperatur tøjet kan tåle. Farvet stearin fjernes med sprit.

    < >

 
 
Copyright LYKKES NETBUTIK, 2006. All rights reserved. Powered by Shop-Script FREE shopping cart software